tirsdag den 24. november 2009

Den oversete guldklump – online beregneren

Mange lider af den fejlopfattelse, at de elektroniske værktøjer som f.eks. en online beregner ikke er mere end et simpelt værktøj. Fejlen ligger deri, at en online beregner ikke kun er et værktøj, men ligefrem vejen til en direkte, kvalificeret og meget værdifuld dialog mellem kunde/bruger og virksomhed.

Fordelene er åbenlyse: Med en online beregner bliver virksomhedens svært tilgængelige budskaber gjort forståelige på en måde, så brugeren selv er herre over forløbet. Online beregneren spørger ind til brugerens data, og brugeren fylder i. Den viden genererer et resultat for brugeren, som er relevant og personligt. Det er i sig selv stærkt og effektfuldt. Men derudover kan online beregneren åbne for en fortsat dialog, når brugeren ved slutningen f.eks. bliver spurgt, om han/hun har lyst til at blive ringet op, vil skrive en mail eller give sit indspark på en blog eller i et forum.

Og der er flere fordele…

Når den fysiske forretning lukker kl. 16.00 er online beregneren stadig tilgængelig. Når den fysiske forretning har ferielukket har online beregneren stadig åben.

Og der er flere fordele…

Signalværdien i at investere i noget, der skaber merværdi forbrugeren uden de skal have pungen op af lommen er høj. Service går aldrig af mode.

Og der er flere fordele…

Brugerne elsker at lege, eksperimentere og afprøve. Jo bedre man er til at udnytte det, jo længere kan man holde deres opmærksomhed og i sidste ende give dem bedre service, da kommunikationen bliver mere målrettet.

Og der er flere fordele…

Jo mere du ved om dine kunder, jo lettere bliver det at præsentere dem for produkter, der har deres interesse. Mersalg ligger pludselig lige til højrebenet (og hvis du ved, at din kunde er venstrebenet, kan du jo bare lægge produkterne der).

Brancher inden for pension og finans kan anvende denne kommunikationsform i meget højere grad end i dag. Begyndelsen er at se på online beregneren som mere end et værktøj, nemlig som selve indgangen til den kvalificerede dialog, forbedre service og mersalg.